Kategorier
Dilettant

Money, money og atter money

Som titlen antyder, drejer skuespillet, som Vinding dilettanterne viser i år, sig om penge. Hvor mange år kan man blive ved med at bruge penge, som man ikke har, og hvad bliver konsekvensen, hvis man ikke har
viljen til at stoppe sit overforbrug??


Bankrådgiver Josefine møder op hos den enlige mor Kathrine for at hjælpe hende med at lægge et budget, hvilket viser sig at være noget af en opgave, for ”der skal da være råd til nyt tøj og de dyreste ting til
hjemmet” og ”mon denne rådgiver har en idé om, hvor dyrt det er at have en krævende teenagedatter”.


Forviklingerne bliver flere, som stykket skrider frem, men ”den, der ler sidst, ler nu engang bedst!”


Hvordan sagen ender, finder du ud af ved at møde op til dilettantforestillingen i Vinding Forsamlingshus en
af følgende datoer:

Onsdag den 13. marts kl. 19.00 – Der serveres kaffe og kage – Pris kr. 100,- (betales ved indgang)

Fredag den 15. marts kl. 18.00 – Pris kr. 50,- (betales ved indgang) Der kan købes øl og vand Børn 4-14 betaler kr. 25,-

Lørdag den 16. marts kl. 18.00 er der festaften med spisning. Pris kr. 275,-

Menu: Buffet med flere forskellig slags kød, tilbehør og dessert

Efter stykket er der fest med musik og dans.

Der kan købes øl/vin og vand i baren. Klippekort med 10 klip kan forudbestilles så vi sparrer gebyr på mobilepay. Vin kr. 100,- pr. flaske. Øl eller sodavand koster kr. 25,- Der kan selvfølgelig også betales med mobilepay og kontanter.

Billetter købes online ved at klikke her