Winding High

Winding High

I Vinding Forsamlingshus fredag den 30. november 2018

Vinding Ungdomsmusical opfører stykket

”Winding High”

Kl. 18.00  stykket opføres

Herefter vil der være spisning for hele familien.

 

Hvem husker ikke Grease  med John Travolta og Oliver Newton Johns forrygende  firser -fortolkning af ungdommelig kærlighed, forelskelse, svigt og genforening , gruppepres og – påvirkning af det enkelte individ. Og med masser af sang og dans.

Og nu kan det alt sammen genopleves i Vinding forsamlingshus hvor Vinding Ungdomsmusical (tidligere Vinding børneteater)opfører stykket Winding High – et stykke, som de to dygtige 9. klasses elever Amalia Hjort og Malte Haudrum har sammensat med inspiration fra Grease.

Der har virkelig været gang i Vinding forsamlingshus hver onsdag eftermiddag og aften hele efteråret, hvor de 13 dygtige skuespillere fra Vinding og Bryrup har øvet og  ageret og bare givet den gas. De er alle i alderen 11 – 15 år, og så engagerede og dygtige unge mennesker skal der ledes længe efter. De kan spille og pjatte, de kan synge og kan danse – ja, de vil og kan det hele! Den har fået på alle tangenter, og flere gange har de unge mennesker været ved at give de ikke mindre end 5 instruktører baghjul med deres kunnen og deres iver.

Mange forældre har stået kvart over ni og trippet for at få ungerne med hjem i seng, men Vinding Ungdomsmusical er blevet den aktivitet, man ikke vil hjem fra!! Så ofte er klokken blevet endnu mere, inden vi har kunnet lukke og slukke.

Glæd jer til fredag den 30. november kl. 18.00, hvor Vinding Ungdomsmusical opfører Winding High i Vinding Forsamlingshus.

Efter stykket er der spisning, hvor menuen står på burgere i forskellige afskygninger.

Drikkevarer købes i baren

Pris for teater og spisning: Kr. 100,- for voksne. Børn fra 4-16 år betaler 50 kr.

Pris for teater: Kr. 40,- for voksne. Børn fra 4-16 år betaler 20 kr.

Tilmelding til spisning senest den 27. november

Billetter købes via dette link

Vel mødt!

 

Leave a comment