Koncert med Lyt

Lyt – sange der kan mærkes – I Vinding den 14. januar 2020

Om koret

Lyt er et rytmisk a cappella-kor, hvis repertoire præges af bløde samklange, smukke melodier og stærke tekster fra danske og skandinaviske sangskrivere. Sangene skal, som korets navn slår fast, netop lyttes til og mærkes, mens de sniger sig ind i øregangen og finder vej helt ind i hjertekulen. 

Det aarhusianske kor har bl.a. optrådt som backing for Tina Dickow, Thomas Buttenschön, Kajsa Vala og In Lonely Majesty og turneret i Danmark og Tyskland.

Til koncerter med Lyt vil publikum kunne opleve sange som Marie Keys rammende ”Landet”, Julie Marias opløftende ”Kom”, Hannah Schneiders energiske ”Dreaming Kind”, Teiturs længselsfulde ”Amanda’s Dream”, Auroras dramatiske ”Queendom” og Oh Lands tankevækkende ”I Will Love You Better”.

Du kan opleve det fantastiske kor i Vinding Forsamlingshus den 14. januar 2020 kl. 19.30. Billetter koster kr. 100,- inkl. kaffe og kage. Døren åbnes kl. 19.00 – Billetter købes via dette link

Bølle Bob

Køb billet til Vinding Børneteaters opsætning af Gunnar Geertsens Bølle Bob.

Hvem husker ikke Bølle Bob og alle hans finurlige påfund og alle de skønne sange i Gunnar Geertsens fortælling om Bølle Bob. Han er en rigtig skarnsknægt – eller er han? De voksne i byen har i hvert fald vedtaget, at han er, og han får skyld for alt, også det, han aldrig har gjort. På bunden er han dog en god dreng, der forstår at få børnene til at arbejde sammen – selv børsterne og den nye dreng Leslie og Sally, der ellers føler sig meget moden og højt hævet over de ”barnlige” kammerater.

Da døgnkioskejer Blom har vilde planer om at bygge et parkeringshus lige der, hvor Valde Underbid bor midt i alt sit hyggelige rod, og hvor børnene ynder at holde til efter de kedelige timer i skolen med snakkemaskinen fru Basse, tager børnene affære med Bølle Bob i spidsen og klarer paragrafferne.

Bob: Lige meget, hvad du foretager dig, Lisemette, så synes alle, du er sød, Og lige meget, hvad jeg laver, så synes alle, jeg er fræk. Sådan er det bare.

Bob er en rod, han er lærerens skræk,
hele byens bølle, han er hurtig og fræk,
vi griner altid af ham når det rigtig går løs,
hver gang han åbner munden, så blir lær’en nervøs.

Glæd jer til fredag den 15. november kl. 17.00, hvor Vinding Ungdomsmusical opfører Bølle Bob i Vinding Forsamlingshus.

Efter stykket er der spisning, hvor menuen står på burgere i forskellige afskygninger.

Drikkevarer købes i baren

Pris for teater og spisning: Kr. 100,- for voksne. Børn fra 4-16 år betaler 50 kr.

Pris for teater: Kr. 40,- for voksne. Børn fra 4-16 år betaler 20 kr.

Tilmelding til spisning senest den 12. november

Køb af billetter på dette link til den 12. november.

Søndag den 17. november opføres stykket kl. 14.30 pris 50 kr. med kaffe og kage. (betales ved indgang)

The Ringos

The Ringos – 3 års fødselsdagskoncert i Vinding Musik- og Kulturforening

Fredag den 28. april kl. 18.00

Vinding Musik- og Kulturforening fejrer 3 års fødselsdag med et brag af en koncert med The Ringos

The Ringos:

Beatles og anden god musik til det hele……

”LOVE ME DO!” – ”HELP!” – ”COME TOGETHER!” – “GET BACK!”

Opfordringerne, sangene og stemningerne er de samme som dengang i 60’erne!

Og tonerne og melodierne er de samme som dengang da 4 langhårede drenge fra Nordvestengland skabte røre og hysteri, – men også respekt og stor kunst! – med deres musik på scenen og på plade.

The RINGOS er 5 musikglade gutter der er mødtes på tværs af Nordsøen: – Anders, Steen og Henrik fra øst, og Andy og Iain fra vest – , for at være sammen om spille melodierne, synge sangene, – og finde stemningen!

60’er koncert med middag:

3 retters menu:

Forret – Rejecocktail

Hovedret – Oksesteg stegt som vildt med Waldorfsalat

Dessert – Citronfromage

Kaffe og småkager

Samlet pris med middag og koncert 250 kr.

Du kan bestille billetter ved at klikke HER

Jette Torp “Halvvejs”

header Jette Torp

Jette Torp “Halvvejs”

Tirsdag den 10. maj 2016 klokken 19.30

Oplev en smuk, sjov, alvorsfuld og intens aften i selskab med en af Danmarks dygtigste sangerinder og fortolkere. Med sin akustiske guitar og en stor portion levet liv i bagagen tager Jette Torp publikum med på en rejse igennem en karriere og et liv, der er gået i mange retninger.

Store shows, koncertturnéer, CD udgivelser, teater og TV – Jette Torp har aldrig valgt kun at gå på hovedvejen. Nysgerrigheden og lysten til at udfordre sig selv har inviteret til ture ad nye og nogle gange snoede veje. Karrieremæssigt såvel som privat er det gået op og ned, hurtigt og langsomt – som det nu er, når man insisterer på at flytte sig.

Repertoiret denne aften spænder derfor også vidt. Som Jette Torp selv siger: Mange af sangene er valgt, fordi de støtter op om de historier jeg gerne vil fortælle, mens andre sange er med, fordi jeg simpelthen ikke kan undvære dem!

Billetpris ved bestilling online på dette link kr. 175,-

Billetpris ved køb ved indgangen kr. 200,-

info@vindingmusikogkultur.dk

Foredrag med Erik Lindsø

Erik Lindsø headerUden originaler intet originalt

Onsdag den 7. oktober kl. 19.30

Entre kr. 60,-

Vil du forstå, hvorfor vi ikke kan klare os uden originaler og sære eksistenser – samtidig med at du får lattermusklerne rørt – så mød op i Vinding Forsamlingshus, når humorist og forfatter Erik Lindsø ligger vejen forbi. Han fortæller en forrygende historie om dem som ikke duede, men alligevel blev til noget.
Det er en af Danmarks mest efterspurgte foredragsholdere, der onsdag den 7. oktober kl. 19.30 kan opleves i Vinding Forsamlingshus. Erik Lindsø er forfatter, journalist og højskolemand og kendt for sin evne til med hu-morens bid at sætte tilværelsen under lup.
Han kalder sit foredrag:
“I skolen sagde de, vi ikke blev til noget særligt – men vi snød dem”.
I foredraget slår Erik Lindsø et slag for nytten ved det, der umiddelbart er unyttigt. ”Egentlig er det helt unyttigt at skrive digte og synge sammen, og ingen nævner det poetiske og musiske som det, der kan redde os ud af finanskrisen”, siger Erik Lindsø. ”Men det er her vi finder originalerne, og uden originaler får ikke skabt den originalitet, der skaber nyt,” tilføjer han.
”I dag snakker vi så meget om de marginaliserede unge – alle dem, som ikke er som de fleste – dem, der ikke tager der uddannelse til tiden og hurtigt nok – dem, der fjumrer og går omveje,” forklarer Erik Lindsø med hen-visning til, at politikere i kor med Dansk Industri kalder de marginaliserede unge for et samfundsproblem, og vi uddanner en hær af vejledere til at ensrette dem. ”Men nogle af de unge har taget ophold i marginalen, fordi de er for kloge til at være blandt de regelrette,” tilføjer Erik Lindsø, der har omdøbt ’marginalen’ til ’reservatet for frugtbare galninge’.
For Erik Lindsø er det et dumt og ansvarsløst samfund, der kun satser på individuel uddannelse.
”Det er blevet populært at sige, at vi skal have rettidig omhu.
– Men det er bedre at lide af utidig ildhu,” siger Erik Lindsø.

Et foredrag i samarbejde mellem Vinding Menighedsråd, Vinding forsamlingshus, Vinding Idrætsforening og Vinding Musik- og Kulturforening.