Winding High

Winding High

I Vinding Forsamlingshus fredag den 30. november 2018

Vinding Ungdomsmusical opfører stykket

”Winding High”

Kl. 18.00  stykket opføres

Herefter vil der være spisning for hele familien.

 

Hvem husker ikke Grease  med John Travolta og Oliver Newton Johns forrygende  firser -fortolkning af ungdommelig kærlighed, forelskelse, svigt og genforening , gruppepres og – påvirkning af det enkelte individ. Og med masser af sang og dans.

Og nu kan det alt sammen genopleves i Vinding forsamlingshus hvor Vinding Ungdomsmusical (tidligere Vinding børneteater)opfører stykket Winding High – et stykke, som de to dygtige 9. klasses elever Amalia Hjort og Malte Haudrum har sammensat med inspiration fra Grease.

Der har virkelig været gang i Vinding forsamlingshus hver onsdag eftermiddag og aften hele efteråret, hvor de 13 dygtige skuespillere fra Vinding og Bryrup har øvet og  ageret og bare givet den gas. De er alle i alderen 11 – 15 år, og så engagerede og dygtige unge mennesker skal der ledes længe efter. De kan spille og pjatte, de kan synge og kan danse – ja, de vil og kan det hele! Den har fået på alle tangenter, og flere gange har de unge mennesker været ved at give de ikke mindre end 5 instruktører baghjul med deres kunnen og deres iver.

Mange forældre har stået kvart over ni og trippet for at få ungerne med hjem i seng, men Vinding Ungdomsmusical er blevet den aktivitet, man ikke vil hjem fra!! Så ofte er klokken blevet endnu mere, inden vi har kunnet lukke og slukke.

Glæd jer til fredag den 30. november kl. 18.00, hvor Vinding Ungdomsmusical opfører Winding High i Vinding Forsamlingshus.

Efter stykket er der spisning, hvor menuen står på burgere i forskellige afskygninger.

Drikkevarer købes i baren

Pris for teater og spisning: Kr. 100,- for voksne. Børn fra 4-16 år betaler 50 kr.

Pris for teater: Kr. 40,- for voksne. Børn fra 4-16 år betaler 20 kr.

Tilmelding til spisning senest den 27. november

Billetter købes via dette link

Vel mødt!

 

Folk og røvere i Kardemomme By

Premiere på årets Børneteater

I Vinding Forsamlingshus fredag den 24. november 2017

Vinding Børneteater opfører stykket

”Folk og røvere i Kardemomme By”

efter den velkendte børnebog af samme navn

fra 1955 skrevet af den norske forfatter, Torbjørn Egner.

Herefter vil der være spisning for hele familien.

Kl. 17.30 Børneteater opfører stykket

 

Handlingen foregår i den hyggelige Kardemomme By, hvor der skal afholdes den årlige Kardemommefest med sang og dans. I stykket møder vi de herlige og skøre personer som Gamle Tobias i Tårnet, politimester Bastian, sure Frøken Tante Sofie, de tre røvere Kasper, Jesper og Jonathan, bageren og slagteren og barberen, Tommy og Lille Kamomilla. Alle i byen kender hinanden og bekymrer sig om hinanden, og skønt de tre røvere er temmelig upopulære i starten på grund af deres røverier, og frygtede, fordi de har en løve i røverhulen, ender de med at vise deres gode hjerter og slukke ildebranden i Gamle Tobias’ tårn, hvorefter de optages i byen som hæderlige borgere.

Glæd jer til at se stykket og genhøre de mange sange bla. Vi lister os af sted på.. og Papegøjen fra Amerika o.m.a.

Efter stykket er der spisning klokken 19.00

Menu: Lasagne og “Alpølso”, kaffe med småkager

Drikkevarer købes i baren

Pris for teater og spisning: Kr. 100,- for voksne. Børn fra 4-16 år betaler 50 kr.

Pris for teater: Kr. 40,- for voksne. Børn fra 4-16 år betaler 20 kr.

Tilmelding til spisning senest den 21. november

Billetter købes via dette link

 

Jonatan på de syv Verdenshave

Premiere på årets Børneteater

I Vinding Forsamlingshus fredag den 18. november 2014

Vinding Børneteater opfører stykket

”Jonatan på de syv Verdenshave”

Herefter vil der være spisning for hele familien.

Kl. 17.30 Børneteater opfører stykket

10 børn fra Vinding og Bryrup opfører i år stykket ”Jonatan på de syv Verdenshave” – en fri fantasi over Astrid Lindgrens forfatterskab.

Stykket handler om Jonatan, en ganske almindelig dreng med en stor drøm. Han vil gerne være sørøverkaptajn, men for at nå sit mål må han tage ud på en farefuld sejlads på de syv verdenshave og gå i land på syv forskellige øer, og på hver ø må han klare en opgave for at komme videre – den ene sværere og farligere end den anden. De forskellige øer er befolket med figurer fra Astrid Lindgrens forfatterskab

Han rejser ikke alene, men har sin ven Fumle med, og undervejs møder han også kærligheden i form af den smukke Klokkeblomst.

Han når sit mål og bliver sørøver – et kort øjeblik, for hverken venskabet eller kærligheden kan trives sammen med et menneske, der sejler rundt og hærger og gør folk kede af det. Derfor erstatter han drømmen om at blive sørøver med drømmen om et almindeligt liv med venner og kærester.

Stykket handler overordnet om at tro på sig selv, og om at finde ud af, at det vigtigste her i verden er at passe på venskabet og kærligheden – altså de menneskelige relationer.

header

Efter stykket er der spisning klokken 19.00

Menu: Wraps med Pulled Chicken. Chili Con Carne, kaffe med småkager

Drikkevarer købes i baren

Pris for teater og spisning: Kr. 100,- for voksne. Børn fra 4-16 år betaler 50 kr.

Pris for teater: Kr. 40,- for voksne. Børn fra 4-16 år betaler 20 kr.

Tilmelding til spisning senest den 16. november

Du kan købe billetter ved at følge dette link

Eventyret i Kolonihaven

Premiere på årets Børneteater

I Vinding Forsamlingshus fredag den 28. november 2014

Vinding Børneteater opfører stykket

”Eventyret i Kolonihaven”

Herefter vil der være spisning for hele familien.

Kl. 17.30 Børneteater opfører stykket

Eventyret i Kolonihaven

En fredelig dag er en del pensionister samlet i Alfreds kolonihave for at drikke kaffe og spise kage. Alfred har fundet et gammelt eventyr på loftet. Han har besluttet at ville fortælle det til sine gæster. Men der er det magiske ved eventyrbogen, at når man læser et eventyr op, så hvirvles man ind i eventyret og bliver personerne deri. Alfred bliver prins Alfred, nabokonen bliver dronningen og så videre. Alfreds intetanende hjemmehjælp bliver – uden hun ved det – eventyrets heks.

vinding børnedilettantheader

Efter stykket er der spisning kl. 19.00

Menu:                                           Pulled Pork med coleslaw

Isdessert

Kaffe med småkager

Drikkevarer medbringes selv.

Pris for teater og spisning:       Pr. person                                    100 kr.

Børn over 4 år                             50 kr.

 

Pris for teater:                            Pr. person                                    40 kr.

Børn                                              20 kr.

Tilmelding senest den 24. november til:

Finn Clausen 41834711 eller på mail til finnclau@gmail.com

På gensyn

Vinding Musik- og Kulturforening

Vinding Idrætsforening

vinding børnedilettant5